DiætistKlinikken HanneSvendsen
KLINISK DIÆTIST
 

NYHEDSBREV
Med diætisten har ordet, nyheder og opskrifter
Tilmeld dig her

 

Nyheder fra Diætistklinikken - november 2009

Tilbud på måling af muskelmasse

Tilbud resten af året:

Er du en af dem, der gerne vil vide om du er godt klædt på indvendig (muskelmasse kontra fedtvæv), kan du købe dig en analyse resten af året til enten 200 kr. eller 400 kr.

Ved den første, skal du afsætte 15 min. Her får du lavet målingen og en gennemgang af tallene og en konklusion.

Ved den anden skal du afsætte ½ time. Her får du lavet målingen og en gennemgang af tallene og en gennemgang af hvad du generel bør foretage dig hvis du ikke er tilfreds med tallene.

Tidsbestilling nødvendig: mail@diaetisten-jylland.dk eller evt. 2073 9426. Målingerne kan foregå i tidsrummet kl. 07-09, 12-13 og 16-18 mandage og onsdage.

top

Inspirationsmøde

Lær dine børn gode kostvaner

Jeg afholder 2 inspirationsmøder i januar – endelig dato er med i næste nyhedsbrev.

Det ene har fokus på hvem, der kan have udbytte af at konsultere en diætist og hvad udbyttet vil være. Gratis.

Det andet bliver sammen med en psykolog hvor temaet omhandler hvordan du bliver bedre som forældre til at påvirke dine børns kostvaner.

top

Opskrifter

CHOKOLADEMOUSSE mager

4-6 personer (afhængig af appetit)

En super chokolademousse med færre kalorier end de fleste. Den er mere elegant end en fløde-husblas pumpet chokolademousse.

150 g. mørk Valhrona chokolade mindst 70 % evt. granuleret smeltes over vandbad.
Tilsæt evt.
3 spsk. stærk kaffe eller
2 tsk. chilipulver

Pisk
6 æggehvider halvt op tilsæt
30 gram (anvender du kaffe så ca. 50 gram sukker - gerne rørsukker) og
pisk helt stive.
Vend ¼ af æggehviden over i chokoladeblandingen og
hæld chokoladeblandingen over i de resterende æggehvider
og vend ganske forsigtig.

Fordeles i små glas eller skåle og stilles på køl i mindst 3 timer.

Pynt gerne med et lag Passionsfrugt øverst eller lidt blendet kiwi eller bær.

Ligesom du med fordel kan tilsætte følgende i selve chokoladeblandingen:

1 spsk. Hakket tørret tranebær og/eller
3 spsk. hakkede mandler og/eller valnødder.

Eller 1 spsk. fint hakket frisk rosmarin eller estragon.

 

RÅ GRØNKÅLS SALAT

4 personer

Beregn 2 grønkålsblade pr. person som lægges i blød og skylles grundigt,
bladene ribbes fra stænglen og hakkes fint - gerne på den grove snitter.

Heri vendes
1 stort æble, som skæres i små tern
10 mandler, der hakkes groft.

Dressing laves af
1 spsk. æblecider
1 spsk. frisk presset citronsaft
2 tsk. æblesirup (evt. Meyers)
1 tsk. akaciehonning
en anelse salt

Dressingen hældes over salaten.

Spis denne salat som supplement sammen med andre grøntsager evt. marinerede ovnbagte rodfrugter.

top

Helseolier

Vi er i øjeblikket ved at blive oversvømmet af forskellige helseolier den ene med et bedre helsebringende budskab end det andet. Det får mig til at tænke på begyndelsen af 90èrne, hvor der var ekstra fokus på osteoporose (knogleskørhed).

Dengang blev vi invaderet af det ene kalkpræparats postulerede effekt bedre end det andet. De fleste har slet ikke behov for det. Det er ikke sådan, at vi pludselig skal have mere af det end tidligere. Men naturligvis har de gode fedtsyrer fra de såkaldte fede fisk en nødvendig plads i kosten ligesom oliven olie og rapsolie er gode at anvende ved den varme mads tilberedning. Men derfra og til at poste penge ud til dyre helse olier, det er der absolut ingen dokumentation for.

Jeg har virkelig forståelse for, når folk synes det er svært at gebærde sig i forhold til kosten. Men det handler om viden kombineret med sund fornuft. Er du sund og rask og normalvægtig er det de otte kostråd, der anbefales.


Her kan du læse mere om  forskellige helseolier.

Læs desuden om kosttilskud med og uden effekt.

top

Chokolade-fabrikken

En vidunderlig ny butik i Jessensgade i Horsens: ”Chokolade-fabrikken”: wauv var min første reaktion da jeg trådte ned i dette mekka af kulinariske lækkerier inden for nydelses midler som chokolade, te, kakao og kaffe. Endelig er der også her i Horsens blevet muligt at købe disse vidunderlige varer èt sted.

Stor var min glæde da jeg fandt min kaffebønne fra Cafè Smil. Bønnen der blev udvalgt blandt mange en vinteraften til min nu hedengangne Cafè Smil. Den kan købes både som bønne og malet til stempel eller til filter kaffe. Så for de af jer, der nåede at sætte pris på denne Jazz - kaffe bønne er der nu en mulighed for at købe den til hjemmebrygning. Vi nyder den allerede i fulde drag – så blød så rund så fyldig – mums.

Herudover er alt deres chokolade fra Valhrona sortimentet . Her er en chokolade, der naturligvis  skal nydes, men hvis du virkelig gør det, så har du ikke brug for vældig mange gram, før du føler dig chokolade mæt. Mums.

I skylder jer selv at frekventere denne vidunderlige butik med fuldendt nydelse på smagen efterfølgende.

Husk der er en afgrund til forskel på en mørks chokolade med høj kakao indhold fra for eksempel Marabou etc. og så den ægte vare som eksempelvis Valhrona chokoladen.

top

Kogebog

Pragtfuld kogebog: ”Sundt, nemt og lækkert” er kommet i revideret udgave. Min kollega, Inge Vinding, er forfatter og er inspireret fra Provence området.

 

Kærlig hilsen

Hanne Svendsen

Diætistklinikken Hanne Svendsen
Horsens Sundhedshus,
Grønlandsvej 1, 1-6.
8700 Horsens

TLF.: 75 65 53 60
MOBIL: 20 73 94 26
Mail: mail@diaetisten-jylland.dk

top