Mad, børn og følelser
Der er megen fokus på børn og unges spisevaner, spiseforstyrrelser og ikke mindst på problemet med det stigende antal overvægtige børn i disse år.
I denne bog forklarer klinisk diætist Hanne Svendsen, hvordan du selv er med til at påvirke om dit barn udvikler gode eller dårlige kostvaner. Hvordan en del af de problemer, der kendes omkring unge menneskers spiseforstyrrelser, kan forebygges ved at få opbygget gode og sunde vaner omkring mad og måltider lige fra fødslen.
Hanne Svendsen fortæller, hvorfor det er vigtigt, at mad ikke blot bliver betragtet som noget, der skal spises for at man kan overleve. Omstændighederne, tilberedningen, stemningen omkring måltidet – det er alt sammen noget, der har stor betydning for en sund opvækst og dannelsen af gode spisevaner, og dermed et mere harmonisk forhold til mad.
Bogen har gode råd om, hvad man stiller op, f.eks. når barnet ikke vil spise, eller hvad der er vigtigt at have fokus på når barnet er blevet eller ved at blive overvægtigt. Til slut i bogen er der forslag til mad og drikke til forskellige aldersgrupper sammen med en række sunde og nemme opskrifter.
Hanne Svendsen, f. 1953, klinisk diætist. Har arbejdet i 17 år på danske hospitaler. Arbejder nu på syvende år somprivatpraktiserende diætist, konsulent, underviser og foredragsholder. Forfatter til bogen Velvære og vægt. En helhed (Aschehoug, 2002). Medforfatter til Aschehougs store babybog (1999).
Fakta om bogen
Titel: Mad, børn og følelser
Forfatter: Hanne Svendsen
Omfang: 92 sider
Illustreret: Med farvefotos og vignetter
Redaktør: Marianne Thorhauge
Køb eller lej bogen
Bogen kan købes eller lejes som e-bog.
Læs mere om: