DiætistKlinikken HanneSvendsen
KLINISK DIÆTIST
 

NYHEDSBREV
Med diætisten har ordet, nyheder og opskrifter
Tilmeld dig her

 

 

Skolebespisning for eller imod

Læserbrev sendt til Horsens Folkeblad den 20. dec.

I dag handler det i mindre grad om, at mad skal mætte. Maden skal I endnu højere grad end tidligere sikre en højere tæthed af næringsstoffer, fordi børns fysiske aktivitet og dermed også behovet for kalorier er faldet. Børn skal have en kost, der medfører overskud god koncentration og øget velvære i løbet af dagen.

Vi har i dag alt for mange tunge børn, unge og voksne. Derfor haster det med politiske tiltag, der vel at mærke kan medvirke som en modvægt til overvægten. Som privat praktiserende diætist får jeg ofte stillet spørgsmålet ”Hvad er din holdning til skolebespisning”. Og mit svar er og bliver ”det kommer an på”. Med det mener jeg, at hvis det bare er fine ord på papiret a la ”i vores kommune tilbyder vi skam bespisning af børnene” . Og ved nærlæsning finder den engagerede borger, at kvaliteten i dette ordvalg og tiltag består i at have foretaget et valg af leverandører udfra, hvem der leverer billigst mulig mad. Ja, så er jeg indædt modstander og jeg vil under ingen omstændigheder være med til at sponsorere mad med elendig ernærings kvalitet til mit eller andres skolebørn. Og kan jeg så blive fri for det, formentlig ikke fordi jeg som lovlydig borger betaler min skat, men tvinge mig til at give mit barn penge med til at købe maden for kan man ikke!

Men tilhænger er jeg hvis politikere og embedsmænd vælger udfra nødvendige kvalitets kriterier, så vi sikrer at ungerne får de næringsstoffer som en krop i vækst skal have hver dag samtidig med at det er tilberedt på en sådan måde, at de spiser det med velbehag og nydelse!

Og hvordan sikrer man så dette. Ganske enkelt ved at sørge for, at det er faguddannet personale, der står bag. Personer, der ved præcis hvordan, man skal få lækker sund mad fremstillet varieret med optimal indhold af næringsstoffer udfra årstiden levnedsmidler kædet sammen med økonomisk balance. Altså en der har en uddannelse hvor fundamentet er kostens betydning for vækst og trivsel udfra anerkendte valide anbefalinger. En sådan person har beregning af kostens næringsstoffer i fingerspidserne og kan planlægge kostens sammensætning, så det kan løbe rundt økonomisk. Samtidig skal vedkommende have flair for den sanseprægede del af maden, det der afgør om maden spises med appetit. Samtidig er det væsentligt med et pædagogisk fundament hvor vedkommende har kendskab til hvilke metoder, der lettest fordrer vejen til børns og unges ganer.

Og hvem kan det: det kan flere faggrupper blandt andet den nyere uddannelse til profession bachelor i ”ernæring og sundhed” .

 

Diætistklinikken

Hanne Svendsen

Privat praktiserende Diætist

Hovmarksvej 92, 8700 Horsens

 

 

Hver uge giver jeg en kommentar til verdens gang set med diætistens briller. Det kan være oplevelser med klienter, udsagn i medier og presse, nye under-søgelsesresultater o.lign.

Læs mere om: