DiætistKlinikken HanneSvendsen
KLINISK DIÆTIST
 

NYHEDSBREV
Med diætisten har ordet, nyheder og opskrifter
Tilmeld dig her

 

Diætisten har ordet

Nydelse og overvægt!  

Den kombination har der været fokus på i ugens løb.

Umiddelbart vil den måske tolkes ja, selvfølgelig, de nyder for meget de, der har problemer med overvægt.

Men sådan oplever jeg det bestemt ikke i dagligdagen. Tværtom!

Kvalitets kalorier

Der skal meget mere nydelse ind i forhold til maden. Men det skal uomtvistelig være i forhold til de kalorier, som kroppen skal have tilført hver dag for at gøre det for dig, som du ønsker.

Altså kvalitets kalorier.

Der er jo ingen forbud, hvis du skal ned i vægt, som et varigt mål!.

Nuvel, der er nok restriktioner. Naturligvis, der skal kun de kalorier til, som den enkelte har behov for i forhold til sin alder, højde, vægt og fysisk aktivitet. Og i forhold til hvor stort et vægttab, der ønskes.

Men det er afgørende, at det du bestemmer dig for at spise og drikke i forløbet med at ændre kostvaner, er noget du kan lide. Noget du kan glæde dig til. Noget du finder behag i. Noget du fornemmer, der giver en god velvære og masser af energi.

Tomme kalorier

Og hvad med de såkaldte tommer kalorier?

Ja, selv dem er der plads til hvis du får dem indarbejdet, som noget du har fokus på og nyder.

Men sørg for at det er de ypperste. Er det chokolade du har lyst til så vælg Grand Cru chokolade, som består af kakaobønnen, sukker og ægte vanille.

Hvis du virkelig nyder det, kan du ikke spise 100 gram på engang.

Du bliver chokolade mæt længe inden!

Kærlig hilsen

Hanne Svendsen

Hver uge giver jeg en kommentar til verdens gang set med diætistens briller. Det kan være oplevelser med klienter, udsagn i medier og presse, nye under-søgelsesresultater o.lign.

Læs mere om: