DiætistKlinikken HanneSvendsen
KLINISK DIÆTIST
 

NYHEDSBREV
Med diætisten har ordet, nyheder og opskrifter
Tilmeld dig her

 

Diætisten har ordet om

Fede forhold på jobbet

Fede forhold på jobbet, kaloriebomber på arbejdspladsen og stop madmobning skrives der om  i avisen i den lette søndagsudgave.

Stop madmobning! Hvad er nu det?

Er det et spil, som medarbejderne skal deltage i og hvis de vinder/taber skal de spise kagen?
Jeg tænker på lidt al la det, som jeg hører fra mine kunder, at fritiden for nogle bruges på et speciel spil om alkohol i form af øl eller andet med procenter i. Ned med skidtet afhængig af hvordan du klarer dig i spillet. En speciel form for humor eller mangel på samme.

Nåh, det viste sig at det ikke var et spil, men snarere enten en vane – kagerne står der lige ved siden af min kaffe og lokker. Vupti har hånden hevet en kage eller to eller … - eller også er det  om rygraden, der trænger til at rettes op. Er det så  kiropraktoren eller diætisten, der skal tage fat.

 

Det afgør du selv.

Sådan klarer du din indre sabotør

Men væsentligt er det dog, at være opmærksom på din krops ”bæredygtighed”. Sørg for at få de rigtige næringsstoffer, som din krop nu engang skal have fra morgenstunden og i løbet af dagen for at dit fundament er i orden. Sabotøren har sværere vilkår, hvis du har skabt en god kobling mellem din hjerne og din mave.
Jeg kunne tage kagen -  tjaeh jeg kunne også lade være – jeg er faktisk ikke sulten, nej jeg vælger noget andet.
Hvorimod hvis du ikke har skabt bæredygtighed vil du ofte finde dig selv agerende som en zombie, når der er lækkerier inden for rækkevidde – der er kun en vej og det er ind i munden.

For ærlig talt de største madmobbere har du siddende på øverste etage.

Der er INGEN der propper maden i munden på dig, det er ALTID DIT VALG.

Sørg derfor for en god kobling mellem din hjerne og din mave – skab bæredygtighed!.
 

Kærlig hilsen

Hanne Svendsen

 

 

 

Hver uge giver jeg en kommentar til verdens gang set med diætistens briller. Det kan være oplevelser med klienter, udsagn i medier og presse, nye under-søgelsesresultater o.lign.

Læs mere om: