Diætisten har ordet
Kokos olie – kokos fedt – kokos mælk – kokos
Der er meget fokus på kokosfedt i øjeblikket. Det bliver næsten udråbt som et vidundermiddel.
Og hvad mener jeg så om det – bliver jeg ofte spurgt om?
Fakta er, at det har et stort indhold af fedt. Og at 90 % af fedtet stammer fra det mættede fedtsyrer. Lige præcis den slags fedt, som vi skal holde igen med!
Ser vi på indholdet af specifikke fedtsyrer, udgør indholdet af laurinsyre 50 % af det totale indhold af fedt og myristinsyre udgør 20 %. Begge dele påvirker blodets kolesterol indhold.
Om det skriver Hjerteforeningens læge ekspert Peter Marckmann:
"Kokosfedt indeholder en meget stor andel mættede fedtsyrer (omkring 90%) og er derfor et hårdt fedtstof. Den dominerende fedtsyre i kokosfedt er Laurinsyre (C12:0), som alene udgør omkring 50% af fedtstoffets fedtsyrer. Den næst hyppigste fedtsyre i kokosfedt er myristinsyre (C14:0), som udgør omkring 20%. Begge disse dominerende fedtsyrer har en skadelig effekt på kolesteroltallet, idet de hæver blodets indhold af det skadelige LDL-kolesterol. At de samtidig også hæver det gode HDL-kolesterol ændrer ikke på at nettoeffekten er negativ.”
At anvende lidt kokosmælk eller lignende i en fedtfattig udgave for at opnå en ønsket smag kan godt lade sig gøre.
Men at anvende kokosfedt i tro på, at det indeholder særlig givtige egenskaber er der ikke belæg for!
Kokosfedtet optages fuldstændig i tarmkanalen, hvilket igen vil sige, at det bidrager til det samlede energi regnskab. Og er der for meget på bundlinien i forhold til kroppens forbrændings evne. så har du et netto resultat - nemlig ekstra vægt!
Kærlig hilsen
Hanne Svendsen
![]() |
Hver uge giver jeg en kommentar til verdens gang set med diætistens briller. Det kan være oplevelser med klienter, udsagn i medier og presse, nye under-søgelsesresultater o.lign. |
Læs mere om:
- Light produkter i udsendelsen Kontant
- Tomme kalorier giver krop med tyngde
- Gør nytårsforsæt til din livstil
- Et udsnit af en uges konsultationer
- Motivation og self-efficacy
- Portionsstørrelser
- VELVÆRE hvad er det for en størrelse?
- Slankekur eller ændret livsstil
- Slankekure og andet hokus pokus
- Nydelse og overvægt!
- Om slankekure og motivation
