DiætistKlinikken HanneSvendsen
KLINISK DIÆTIST
 

NYHEDSBREV
Er du sukker narkoman?
Klik her

 

Mave og tarm problemer

Har du irriteret tyktarm (Colon Irritable), halsbrand (Pyrosis), for meget mavesyre (Dyspepsia) eller forstoppelse (Constipation)? Så kan du ved professionel diætbehandling opnå en øget livskvalitet med mere velvære og energi i dagligdagen.

Irriteret tyktarm

Jeg oplever dagligt at de, der kommer med diagnosen Irriteret tyktarm har meget forskellige kostvaner. Fælles nævner er dog at det medfører en belastning i hverdagen, hvor symptomer fra maven kan opleves som forringet livskvalitet. Symptomer fra mave regionen udmønter sig i smerter, oppustethed og almen utilpashed, som kan variere i intensitet fra dag til dag.

Personlig kostvejledning:

Jeg afdækker hvilke næringsstoffer, som du får gennem det du spiser og drikker i forhold til de næringsstoffer, som din krop skal have tilført hver dag. Herudfra udarbejder jeg dig en personlig sammensat kostplan, som du skal afprøve gennem 2-3 uger med samtidig angivelse af symptomer fra maven. Herefter guider jeg dig videre i forhold til hvordan det er gået og hvordan du har haft det.

Min erfaring er at der er stor forskel på hvilken slags kostfibre, den enkelte responderer positivt på.

I dag ved vi at en irriteret tyktarm ofte samtidig er forbundet med forstoppelse hvorfor der kan være behov for i nogen tid at spise et hensigtsmæssig afføringsmiddel indtil en mere regelmæssig kost er integreret.

Varighed:

Varierer fra person til person. Du skal forvente 3-7 konsultationer over ¾ - 1 helt år alt afhængig af problemets omfang og hvor længe det har stået på.

 

Læs mere om

 

For meget mavesyre

For meget mavesyre kan genere voldsom både med halsbrand og smerter i maven efter indtagelse af mere specifikke levnedsmidler.

Personlig kostvejledning:

Enten vil jeg opfordre dig til at udarbejde logbog/dagbog over hvad du får at spise og drikke samt symptomer fra maven over 5-7 dage i stræk. Eller også vil jeg ved første konsultation afdække hvilke levnedsmidler du får i løbet af et døgn i forhold til, hvordan de eventuelt kan påvirke syreproduktionen i din mave. Herudfra vil jeg udarbejde dig en personlig kostplan, som du prøver at følge i nogle uger. Afhængig af resultatet aftaler vi sammen det videre forløb.

Jeg ved af erfaring at der er stor forskel på hvilke levnedsmidler, der hos den enkelte medfører ubehag.

Varighed:

Varierer fra person til person. Du skal forvente 2-5 konsultationer over ½-1 år.

 

Forstoppelse

Forstoppelse kan tage pusten fra alle. Som sådan skaber det ikke sygelige tilstande her og nu, men det er voldsomt generende for den enkelte og påvirker livskvaliteten i nedadgående retning.

Personlig kostvejledning:

Jeg afdækker her hvad du får at spise med vægt på såvel kvaliteten som kvantiteten af kostfibre samt indtagelse af væske pr dag. Herudfra udarbejder jeg dig en personlig kostplan, som du prøver at følge i 2-3 uger samtidig med at du skriver dine symptomer fra maven og toilet besøg.

Afhængig af resultatet aftaler vi det videre forløb.

Udfra min erfaring er der forskel på ikke kun kvantiteten af kostfibre men også kvaliteten for hver enkelt.

Varighed:

Varierer fra person til person ca. 3-6 konsultationer over ½-1 år.

 

Læs mere om: